Leder du efter materiel til dansk flerpolet system? Så er du landet på den rette side, for her har vi samlet vores udvalg af LK Flerpolet System® fra danske Lauritz Knudsen. Hos WATTOO.DK finder du kun produkter fra de bedste og mest anerkendte producenter, hvilket er din garanti for et godt produkt. Vi forhandler et stort udvalg af installationsmateriel til dansk flerpolet system fra Lauritz Knudsen, så du hurtigt og effektivt kan komme videre med netop din opgave.
Men hvad er det egentlig der kendetegner danske flerpolet system? Og hvordan er det anderledes end andre el installationer? Det kigger vi nærmere på i det følgende afsnit, hvor vi også skriver lidt om, hvorfor du med fordel kan købe dit installationsmateriel fra Lauritz Knudsen.
Installationsmateriel til dansk flerpolet system
Dansk flerpolet system er en særlig stiktype til fremføring af 400 Volt – som sjovt nok kun findes i Danmark. Stiktypen bruges ikke andre steder, og derfor er dansk flerpolet system heller ikke at finde ret mange steder mere.
Typisk vælger man at gå over til de mere udbredte CEE-stik, der dog fylder væsentligt mere end flerpolet system. Det er endvidere derfor, at man i visse tilfælde fortsat bruger danske flerpolet system ved nyinstallationer. Det er nemlig en meget udbredt installationsform bagved komfurer, hvor der ikke er megen plads. Det er ligeledes derfor, at dansk flerpolet system i daglig tale også kaldes for komfurstik.
Hos WATTOO.DK har vi alt hvad du skal bruge, når der skal installeres stikpropper, kontakter eller andet sammen med dansk flerpolet system. Vi fører mange forskellige produkter til forskellige behov, og vi har produkter til både kapslingskasse IP20 og IP44-54.
Installationsmateriel fra Lauritz Knudsen
Alle de produkter du finder her på siden, er produceret af danske Lauritz Knudsen, der er blandt de førende producenter af installationsmateriel til el installationer. Hos WATTOO.DK sætter vi en ære i at kunne tilbyde de bedste produkter til vores kunder, og derfor finder du kun materiel fra anerkendte og kvalitetsbevidste producenter, når du handler med os.
Lauritz Knudsen har været førende producent i mere end 100 år, og har stået for at designe nogle af de meste ikoniske produkter inden for elartikler i Danmark. Det er blandt andet Lauritz Knudsen der står bag de velkendte LK FUGA® stikkontakter og afbrydere, der er installeret i mange tusinde hjem landet over. Endvidere udvider den danske producent med nye designserier jævnligt, og deres nyeste skud på stammen er deres tidstypiske LK OPUS® 66 designserie med afrundede kanter – og deres revolutionerende LK IHC® system, der forbinder mange forskellige systemer i din bolig.
En af de største fordele ved at benytte installationsmateriel fra Lauritz Knudsen, er at de fleste serier er modulopbyggede – hvilket gør det nemt at udskifte og ændre på forskellige komponenter i el installationen. Lauritz Knudsen binder dig ikke til én særlig designserie, og du kan frit kombinere på tværs af både komponenter og serier. Det giver dig en enorm frihed i forhold til at tilpasse dine el installationer til din bolig eller virksomhed; og det gør det nemt at udskifte eller opdatere kontakter, afbrydere eller andet på sigt.
Se alle produkter i kategorien Elartikler - Lauritz Knudsen