Er du på jagt efter et nyt og flot armatur til din håndvask eller dit køkken? Så finder du et moderne udvalg til lavpris hos WATTOO.DK. Vi har et moderne og spændende udvalg af billige armaturer til både badeværelset, køkkenet og udendørs.
Hvis du er ved at installere nyt køkken eller badeværelse, så skal du formentlig også have nye armaturer; og her kan det godt betale sig at vælge rigtigt første gang. Dit badeværelses- eller køkkenarmatur indtager nemlig en central plads i rummet, og det er ikke noget, man udskifter lige med det samme.
Hos WATTOO.DK har vi gjort det nemt at finde det perfekte armatur til lavpris, så du hurtigt er videre med dit VVS- eller byggeprojekt.
Vandhaner til lavpris på nettet
Du kan finde et stort udvalg af armaturer fra mange forskellige forhandlere på internettet, og du kan ofte spare mange penge på dine armaturer, hvis de bliver købt online. Det er dog vigtigt at holde tungen lige i munden, for dit armatur kan også blive for billigt.
Selvom du kan spare penge ved at vælge de helt billige vandhaner og armaturer, så får du typisk også en kvalitet derefter. Vi anbefaler derfor, at du investerer lidt flere penge i dit nye armatur fra starten af, da holdbarheden og kvaliteten typisk tjener sig selv ind igen med tiden. Hos WATTOO.DK finder du kun armaturer fra anerkendte producenter som Børma, Hansgrohe og Ideal Standard – hvilket er din garanti for et holdbart produkt.
Det kan godt være lidt af jungle at vælge det rigtige køkken- eller badeværelsesarmatur; for der findes mange forskellige mærker og modeller. Vi vil dog gerne hjælpe dig godt på vej, hvorfor du i det følgende kan finde gode råd til valg af vandhane.
Valg af nyt armatur til badeværelset
Som du måske ved, så kan du finde mange forskellige armaturer – og der er typisk stor forskel på hvordan du betjener armaturet, designet og størrelsen. Det er derfor en god ide at gøre sig nogle overvejelser, inden man køber sit nye armatur.
Hos WATTOO.DK vil du typisk finde to forskellige slags greb på armaturerne; henholdsvis et eller to greb. Det er naturligvis en smagssag hvad du synes bedst om, men der knytter sig alligevel nogle generelle overvejelser i forhold til valget af armaturer med et greb eller to greb.
Den største fordel ved armaturer til badeværelset med et greb, er at du nemmere kan justere varmen på vandet. Det er derfor også blevet meget naturligt, at langt de fleste vælger armaturer med kun et greb. Men det er naturligvis ikke det eneste, der har betydning for dit valg af armatur til badeværelset.
Designet og udformningen på dit armatur betyder nemlig også noget, og for de fleste er det en klar fordel, at armaturet passer til resten af VVS artiklerne på badeværelset; herunder møblerne, brusearmaturet og håndvasken. Hvis du lagt dig fast på et brusearmatur med to greb i en mere klassisk stil, så vil det måske også være naturligt, at vælge et mere klassisk armatur til håndvasken.
De fleste producenter af VVS artikler udkommer med hele designserier, hvor der er taget højde for de fleste elementer på badeværelset. Det er derfor meget nemt at finde forskellige armaturer, håndvaske og møbler der passer sammen. Hvis du holder dig til samme serie fra én bestemt producent, så sikrer du et gennemtænkt og fuldført design på tværs af flere armaturer, vaske og meget andet.
Valg af nyt armatur til køkkenet
Modsat armaturet til badeværelset, så er armaturer til køkkenet meget forskellige; både i udformning, størrelse og funktion. Armaturet til køkkenet er oftest også noget højere, da der skal være plads til at få gryder, pander og meget andet ind under vandstrålen.
Det er blevet rigtigt populært at investere i køkkenarmaturer, der kommer med flere forskellige finesser; eksempelvis køkkenarmaturer med en hane til kogende vand – eller et armatur med udtræksslange. Der findes nemlig utroligt mange forskellige køkkenarmaturer, der passer til forskellige behov.
Udover at du skal gøre dig klart, om du har brug for ekstra funktioner fra dit køkkenarmatur, så er det også væsentligt, at du overvejer hvordan du vil montere køkkenarmaturet. Her har du typisk valget mellem et væghængt armatur eller det klassiske køkkenarmatur, der monteres i bordpladen.
Der hvor man oftest vil vælge et væghængt armatur, er i de tilfælde hvor man gerne vil beskytte bordpladen mod eksempelvis kondens eller fugt.
Se alle produkter i kategorien VVS