Vi har meget mere end bare 13A og 16A automatsikringer
En automatsikring udfører den samme opgave som konventionelle sikringer gør. Den beskytter mod overbelastning som f.eks. hvis man tilslutter for mange køkkenapparater til den samme stikkontakt og derved trækker en for høj strøm. F.eks. kan et kabel måske kun holde til at der vedvarende løber 12 ampere igennem det. Så kunne man f.eks. bruge en 10A automatsikring fra AEG til at overbelastningsbeskytte det. Når der så bruges mere end 10 ampere vil automatsikringen inden for kort tid slå fra og sikre kablet mod at brænde over. Jo højere strøm der trækkes over de 10 ampere, jo hurtige vil automatsikringen slå fra.
Det er værd at bemærke at hvis du f.eks. har mange computerskærme på én automatsikring, kan det meget vel være at automatsikringen slå fra med det samme når den bliver slået til pga. den store startstrøm skærmene trækker hvis de alle tændes på samme tid. Hvis det sker, så husk at sluk for de enkelte skærme el.lign. inden der tændes for automatsikringen igen.
Automatsikringerne beskytter også mod kortslutninger, hvor strømmen gennem kablet bliver meget høj meget hurtigt. Hvor hurtigt automatsikringen slår fra ved en kortslutning bestemmes ud fra om det er en type A, B, C eller D automatsikring. Type B og C er de mest almindelige i boliger.
Det er meget vigtigt at den korrekte automatsikring vælges ud fra korrekt udført dimensionering. Der skal altid dimensioneres ud fra de gældende regler i stærkstrømsbekendtgørelsen, og tages højde for ting som maksimal mulig kortslutningsstrøm, start strømme fra maskiner, hvor varmt kablerne er placeret m.m. Man må ikke vælge automatsikringer ud fra hvad man ”plejer”. Det er f.eks. ikke sikkert at en 13A automatsikringen altid passer til et 1,5mm2 kabel. Det kommer an på mange forhold som er individuelt fra kabel til kabel.
Husk at en forkert dimensioneret elinstallation kan være en brandfælde og livsfarlig! Husk også at hvis en sikring slår fra 2 gange lige efter hinanden, skal elektrikeren kontaktes fordi der muligvis er en fejl der skal rettes.
Se alle produkter i kategorien Elartikler - Tavlemateriel