Her finder du sikringer til et hvert behov – Vi har alle de gængse sikringer som du skal bruge i din elinstallation, samt et stort udvalg af mere specielle sikringer.
På mange af de sikringer vi bruger normalt i boliger står der udover typen også ofte gG (gl) på siden af det. Det henviser til hvilken bryde karakteristik sikringen har. I det her tilfælde betyder ”g” at sikringen beskytter mod overbelastning, og ”G (l)” betyder at det beskytter mod kortslutning. Der står også maks. spænding på sikringen, hvilket skal overholdes for at sikringen fungere korrekt.
Mange sikringer beskrives også med ord som flink og træg. Flinke sikringer springer øjeblikkeligt når strømmen igennem dem overstiger den ampere de er mærket med, og træge sikringer kan holde til en kortvarig overbelastning før de springer.
Neozed sikringstypen er meget udbredt i moderne gruppeafbrydere. Neozed D01 størrelsen bliver gerne brugt i gruppeafbrydere som f.eks. Tytan 1 fra Servodan, og LK's gruppeafbrydere op til 16A. D01 dækker oversikringer fra 2A til 16A. Neozed D02 er fysisk større og dækker over sikringer fra 20A til 63A og kunne f.eks. findes i en Tytan 2 fra Servodan.
Diazed sikringstypen er oprindeligt udviklet af Siemens helt tabe i 1906 og er en af de ældste sikrings systemer der findes. Diazed DZ2 (eller DZ DII) sikringstypen bliver ofte brugt i de gamle store sorte gruppeafbrydere der stadig sidder i mange danske hjem og lejligheder. De har en buttet krop og en lang tynd hals som blive tykkere jo større ampere på sikringen. DZ2 dækker over sikringer fra 2A til 25A. Diazed DZ3 (eller DZ DIII) er større end DZ2 og dækker over sikringer fra 35A til 63A
NH sikringer, kaldes også for knivsikringer. De bruges ikke i boliginstallationer. De findes gerne i kommercielle og industrielle bygninger, og som sikringer i kabelskabe ved vejene. De kan ikke skiftes uden brug af korrekt special værktøj, da både sikringen og dens holder ofte har elektrisk ledende dele blottet uden nogen form for afdækning, anden end låget på tavlen eller kabelskabet.
Finsikringer er en type af sikringer der ofte bruges i elektronik, lysdæmpere el.lign. Fælles for dem er den cylinder formede facon. De kan være lavet af et glas eller keramik rør med metal kontakter i enderne. De findes i et stort udvalg af forskellige ampere, lige fra 32mA til 20A eller mere. Finsikringer er ofte meget hurtige til at springe ved den mindste overbelastning eller kortslutning i forhold til de store sikringer vi ser i boliger. Finsikringer kan dog være meget forskellige hvad angår bryde karakteristik, da der både findes flinke og træge versioner af dem.
Autosikringer er en form for finsikringer der ofte bruges i biler og andre køretøjer. De er gerne designet til kun at bryde for små spændinger som 12V eller 24V fra et bilbatteri.
Når man skal vælge den rigtige sikring er det altid vigtigt at se på hvilken type sikring en sikringsholder eller gruppeafbryder er lavet til. Man skal ikke prøve at erstatte en sikringstype med en helt anden. Man skal også være opmærksom på hvor mange ampere den maksimalt må være på samt om den skal have en special bryde karakteristik, som f.eks. kan være meget vigtigt i elektroniske kredsløb samt at den spænding som sikringen er designet til ikke overstiges.
Se alle produkter i kategorien Elartikler - Tavlemateriel