- Varenr.:7842254583
- EAN nr.:5704629033146
- Typenr.:3314
Tilbehør
Måske interessant?
Beskrivelse
OBS: Husk at læse afsnittet om elektrisk tilslutning. Disse spot kan IKKE bruges uden en LED driver. Husk at lægge en eller flere LED drivere i kurven inden bestilling. Spottene skal tilsluttes en strømforsyning der leverer en konstant strøm på 350 mA. Hvis spottene tilsluttes en spændingsforsyning, der f.eks. leverer en konstant spænding på 12Vdc kan de tage skade. Husk at plus og minus skal vende korrekt. Dette er sikret ved brug af Nordtronics egen LED driver.
Gabrielle spottet fra Nordtronic:
Gabriella er et eksklusivt udført spot i metal, og der er ikke gået på kompromis med kvaliteten på lyskvalitet og materialer. Der findes mange anvendelsesmuligheder for Gabriella. Den lave indbygningshøjde og muligheden for installation direkte i isoleringen giver mulighed for loftinstallationer, som ellers ikke var mulige.
Som LED-spot til køkken kommer Gabriella også virkelig til sin ret. Lyskvaliteten er god nok til at kunne bruges over køkkenbordet, og påbygningsringen gør det muligt at påbygge, hvis ikke indbygning er en mulighed.
Montering:
Gabrielle spottet kan både indbygges og påbygges.
-
Indbygning:
Ved indbygning kræves der kun et hul på 12 mm i dybden. Hullet skal være 55 mm i diameter. Spottet er forsynet med 4 fjeder-clips, som fungere som modhager. Når det skal monteres i hullet, trykkes spottet simpelthen blot op i hullet, og de 4 clips vil sørge for at holde det på plads. -
Påbygning:
Ved påbygning er den totalte højde 20 mm. (inkl. spot og påbygningsring) Først skrues påbygningsringen fast på plade eller loft. Når ledningen derefter er på plads, trykkes spottet blot op i påbygningsringen, hvorefter den bliver fastholdt af sine 4 fjeder-clips.
OBS: Påbygningsring skal købes separat. Du finder ringen under tilbehørs fanen over beskrivelsen.
Vådrum:
Gabriella kan uden problemer bruges i vådrum inde i brusenichen eller over badekaret (område 1 og 2), da den er IP44 godkendt og forsynet med lavspænding via en LED driver (lavspænding) som placeres uden for område 1 og 2.
Område 1 findes inde i brusenichen/badekaret og går op til 2,25 meter over gulvet.
Område 2 findes rundt om område 1 og er 60 cm bredt. Dette område går også op til 2,25 meter over gulvet.
Elektrisk tilslutning:
Gabriella skal benyttes sammen med Nordtronics LED driver (du finder den både via dette link, samt under under tilbehørs fanen længere oppe). Driveren tilsluttes til 230Vac via en almindelig stikprop. Spottene tilsluttes til driveren via små 'plug-n-play' stik.
Tilledningen på spottet kan forlænges, uden brug af værktøj, med et eller flere forlængerkabler (hvert kabel er 2 meter langt), hvis du har brug for større afstand mellem LED driver og LED spottet. Læs mere om forlængerkablet samt hvad du skal være opmærksom i beskrivelsen af produktet. Husk at forlængerkablet også belaster LED driveren en lille smule.
Vær opmærksom på at minimum og maksimum watt på LED driveren skal overholdes. Der kan godt være flere ledige udgange på driveren, end der kan tilsluttes en given type LED spot. Når Gabriella spot tilsluttes til Nordtronics LED driveren så skal følgende overholdes:
-
Der skal tilsluttes mindst 2 Gabriella spot til driveren.
Belastningen på driveren ved 2 spot vil være 8W og den skal være mindst 5W. -
Der må maks. tilsluttes 4 Gabriella spot til driveren.
Belastningen på driveren ved 4 spot vil være 16W og den må maks. være 16W.
OBS: Husk at alle ubrugte udgange på LED driveren skal være forsynet med den medleverede og formonterede "lus".
Brug af LED drivere fra andre producenter:
Bemærk: Hvis Plug&Play stik på spots afklippes, bortfalder garantien. Der kan dog benyttes andre LED drivere, så længe de leverer en fast og konstant strøm på 350 mA. Vær opmærksom på følgende hvis du bruger en anden LED driver end en af dem fra Nordtronic. Plus og minus på LED spottet skal tilsluttes korrekt til LED driveren, da spottet ellers ikke vil virke. Hvis der tilsluttes for stor spænding modsat til LED'en kan den tage skade. Du kan se hvordan plus og minus vender ved at se på det formonterede stik. Du finder et billede længere oppe på siden, som viser hvordan plus og minus er placeret i forhold til stikket. Husk også at hvis flere spot skal tilsluttes til den samme LED driver, skal spottene sættes i serie med hinanden. Dette gøres ved at første spots plus forbindes til LED driverens plus. Spottets minus forbindes til næste spots plus og så videre. Det sidste spots minus forbindes til LED driverens minus.
Lysdæmpning:
Gabriella spottet kan lysdæmpes. Dette kræver dog at man vælger en dæmpbare LED driver. For mere information, læs beskrivelsen på Nordtronic LED driverne.
Specifikationer
-
Varenummer:7842254583
-
EAN nummer:5704629033146Nogle produkter sælges under flere forskellige type nr., EAN nr. osv.
-
Typenummer:3314Nogle produkter sælges under flere forskellige type nr., EAN nr. osv.
-
Brand:Nordtronic