Et HPFI relæ (eller fejlstrømsafbryder) sidder foran de fleste el installationer i Danmark, og bruges til at beskytte mennesker eller dyr mod stød, fra defekte installationer eller apparater. Er du på udkig efter et nyt HPFI relæ til din bolig eller virksomhed, så er du kommet til den rette side. Her finder du nemlig vores billige og moderne udvalg fra anerkendte producenter som Legrand og Schneider Electric. Hos WATTOO.DK finder du alt i HPFI og PFI relæer.
Det kan godt være lidt af en jungle at finde den helt rigtige fejlstrømsafbryder – særligt fordi der efterhånden findes mange forskellige modeller fra mange forskellige producenter. Hos WATTOO.DK søger vi dog altid at hjælpe vores kunder bedst muligt videre, og det gælder naturligvis også for dig. I det følgende kan du således læse meget mere omkring HPFI relæ – og hvorfor de er så vigtige i boligen. Fælles for alle de forskellige produkter du finder her på siden er dog, at de alle kommer i den bedste kvalitet på markedet. Vi udvælger nemlig nøje de producenter af el artikler, som du ser her på siden, hvilket er din garanti for sikkerhed, kvalitet og holdbarhed.
Guide til HPFI relæ – derfor er de vigtige
En fejlstrømsafbryder eller ekstrabeskyttelses relæ bruges til at beskytte mennesker og dyr mod at få livsfarlige stød fra defekte el installationer eller apparater. Det er et lovkrav i Danmark, at der mere eller mindre skal sidde en såkaldt HPFI afbryder foran alle almindelige el installationer. Der er få undtagelser hvor et HPFI relæ ikke er nødvendigt, eller hvor en anden type fejlstrømsafbryder må bruges i almindelige el installationer.
Fejlstrømsafbryderen fungerer ved at den måler på de strømme, der løber ind og ud af el installationen. Summen af disse strømme bliver målt, og skulle gerne give nul når alt er som det skal være. Hvis der sker en fejl på installationen, og strømmen får mulighed for at løbe ”ud” af installationen et forkert sted - eksempelvis hvis en udvendig lampe bliver fyldt med vand ved fatningen - så kan strømmen løbe fra fasen ned til jorden; eller for den sags skyld, hvis et menneske rører ved fasen og får stød, vil strømmen løbe gennem mennesket og tilbage til jorden. Summen som fejlstrømsafbryderen måler vil ikke længere være nul, men i stedet for lig med den strøm der løber forkert ud af el installationen. Det vil få fejlstrømsafbryderen til at koble ud, og slukke for hele den el installation den sidder foran.
Et HPFI relæ er designet til at slå fra ved en fejlstrøm, der er på omkring 30mA eller mere. Det gælder også for en HFI afbryder, som sidder i mange ældre installationer. Forskellen på et HPFI og et HFI, er at HPFI'et er meget bedre egnet til at kunne modstå de fejlstrømme og jævnspændinger som moderne elektriske apparater - såsom fjernsyn, computere med mere - sender tilbage igennem el installationen. Hvis man har for mange apparater efter et HFI, kan man opleve at det slår fra uden at der sådan set er en rigtig fejl. Et HPFI er meget mere robust over for dette, og slukker langt størstedelen af tiden kun for installationen, når der sker en rigtig fejl. Man kan ofte uden problemer udskifte et HFI til et HPFI.
Af andre typer fejlstrømsafbrydere kan nævnes PFI afbrydere. De fungerer efter samme princip som en HPFI afbryder, men i stedet for at slå fra ved en fejlstrøm på 30mA, slår de først fra ved 300mA. De må normalt ikke bruges i installationer i boliger, men hvis der af drift-tekniske grunde ikke kan bruges et HPFI relæ, kunne et PFI måske være en mulig løsning. Eksempelvis kunne et PFI muligvis bruges foran en ventilationsmotor med frekvensomformer. I det tilfølge må PFI relæet dog kun beskytte motoren, og ikke resten af installationen, som skal have sin egen HPFI afbryder.
Ved at undlade at installere en fejlstrømsafbryder i sin installation, kan man i sidste ende komme til at betale en pris, der er meget større end det koster at købe et HPFI relæ. I stærkstrømsbekendtgørelsen er der mange love og regler for hvordan, hvornår og hvor fejlstrømsafbrydere skal bruges. De skal alle følges for at man opnår en sikker el installation.
Se alle produkter i kategorien Elartikler - Tavlemateriel