Flot LED skinnesystem med masser af lys, som er perfekt til belysning under overskabe, ved soklen af underskabene i køkkenet, i vitrineskabe samt mange andre steder. Skinnerne findes i flere længder og har tilbehør som T, L og flex samlestykker.
SlimLine fra SG Armaturen:
SlimLine er en flot serie af LED skinner som kan monteres under overskab, på og i møbler, ved soklen af køkkenskabene eller som belysning i vitrineskabe samt hvilke andre steder man kan finde på.
SlimLine er nemt at montere og kræver ikke meget arbejde at få i gang. Systemet består af en LED driver som spørger for strømmen til LED skinnerne, selve LED skinnerne i forskellige længder og tilbehør i form af samlestykker så skinner f.eks. kan bygges rundt om et hjørne.
LED skinnerne skinnerne kan lysdæmpes (via SlimLine LED driveren) og har en Ra værdi på over 90, hvilket betyder at farverne på de genstande som lyset fra dem rammer, gengives rigtig flot.
LED driveren og lysdæmpning:
SlimLine LED skinnerne kan også lysdæmpes, da LED driveren har indbygget lysdæmper i sig. Lysdæmper funktionen kan styres på to måder
-
Via en trykknap, som f.eks. kan være en FUGA afbryder med fjeder. Korte tryk tænder og slukker, og lange tryk regulerer lysstyrken op og ned.
-
Hvis mere avanceret regulering ønskes og man f.eks. har et LK IHC Control®, Smart-House eller lign. intelligent installation i sit hjem, så kan lysdæmperen også styres via et 1-10Vdc signal.
LED driveren må ikke tilsluttes til almindelige lysdæmpere på 230V siden af den. Dette kan i værste fald ødelægger driveren og/eller lysdæmperen.
LED driveren er ikke forsynet med en tilledning eller stikprop på 230Vac siden af den. Dette skyldes at tilledning der skal bruges kommer an på (antal af ledninger i ledningen) om den indbyggede lysdæmper skal bruges samt hvordan den skal styres.
Der kan tilsluttets op til 2 LED-skinne tilslutningsledninger til afgangen på driveren.
LED driveren og maks. belastning af den:
Det er vigtigt at huske at maks. watt på LED driveren skal overholdes. Den kan belastes med op til 20W. Det betyder at du f.eks. i alt kan tilslutte.
-
8 stk. LED skinner på 270 mm (8 x 2,4W = 19,2W)
-
4 stk. LED skinner på 570 mm (4 x 4,8W = 19,2W)
-
2 stk LED skinner på 870 mm (2 x 7,2W = 14,4W)
Hvordan skinnerne sættes sammen efter hinanden samt om forskellige længder blandes er underordnet så længe den totale watt holdes på 20W eller mindre.
SG TRYGHED og systemgaranti:
SG Armaturen giver 5 års systemgaranti på SlimLine systemet. Dette kræver selvfølgelig at systemet monteres og bruges korrekt og ikke blandes med LED driver, LED skinner osv. fra andre producenter.
Hvad skal jeg som minimum bruge?:
Som minimum skal du blot bruge følgende for at få en skinne op at hænge og lys i den.
-
1 stk. LED driver
-
1 stk. LED skinne
-
1 stk. 3G0,75 mm² lampeledning eller lign. i passende længde.
-
Evt. 1 stk. stikprop hvis der skal tilsluttes til en stikkontakt og ikke et lampeudtag.
Spørgsmål og svar:
-
Hvordan fastgøres LED skinnerne?:
Der medfølger ophængsbeslag som skrues fast på underlaget, hvorefter skinnen klikkes op i det. Skinnerne kan også fastgøres med dobbeltklæbende tape eller lign. Samlestykkerne har også hul igennem sig, så de kan fastgøres med en skrue til underlaget.
-
Hvilken spænding bruger LED skinnerne?:
De skal tilsluttes 24Vdc. SlimLine LED drivere leverer dette.
-
Hvorfor er der ikke en tilledning med stikprop på LED driveren?:
Dette er fordi at den kan tilsluttes på flere forskellige måder, alt efter om lysdæmper funktionen skal bruges eller ej, samt hvordan lysdæmperen skal styres. Hvis den styres via en trykkontakt er det hensigtsmæssigt at tilslutte til et lampeudtag via en 4 eller 5 leder tilledning hvorimod hvis lysdæmperen ikke bliver brugt, kan der bruges et 3 leder kabel med f.eks. en stikprop i enden.
-
Må jeg bruge andre spændingsforsyninger på 24Vdc til at forsynet LED skinnerne?:
I princippet kan du godt gøre dette. Dog vil SGs systemgaranti ikke længere være gældende. Så dette er altså på eget ansvar at man tilslutter til andet end SGs SlimLine LED driver.
-
Hvordan samler jeg skinnerne med hinanden?:
Der medfølger et lige samlestykke med hver skinne, samt en endestykke. Derudover kan et L, T samt Flex samlestykke også købes. Disse er med hanstik og passer ind i ender på skinnerne, som er med hunstik i begge ender. Det er vigtigt at overholde + og - (polariteten) som er anvist på samlestykkerne og LED skinnerne. Du skal sørger for at + er overfor + og - over for -. Du må ikke prøve at tvinge samlestykker og LED skinner sammen sådan at + går ind i - og omvendt. Dette vil ødelægge skinnerne og/eller samlestykkerne.
Se alle produkter i kategorien Brands - SG Armaturen