Her finder du alt, du skal bruge, for at lave dit nye unidrain-afløb.
Er du interesseret i at læse mere om Unidrain, bl.a. hvad et komplet afløb består af, så klik her.
Hvad består et komplet Unidrain sæt af?
Grundlæggende består et komplet sæt af:
- et udløbshus
- et afløbsarmatur
- en ramme (valgfri ved HighLine)
- og en rist (ClassicLine) eller et panel (HighLine)
Dertil har du mulighed for at købe ekstra tilbehør - f.eks. en trævlesi, et forhøjerstykke til udløbshuset eller hvad du måtte have behov for til din installation. Det er vigtigt at du er opmærksom på at læse beskrivelsen af hver enkelt vare, når du udvælger de dele, du skal bruge, så det hele i sidste ende passer sammen.
Hvorfor er der forskellige modeller af afløbsarmaturer?
Der findes forskellige modeller af afløbsarmaturer, fordi der er forskel på, hvor de placeres.
1001-modellen er til brusenicher med faste sidevægge, hvor armaturet skal gå fra væg til væg samt være placeret op mod en fast bagvæg.
1002-modellen er til brusenicher hvor du har en fast sidevæg til venstre og glasvæg eller åbent rum til højre, samt placeret op mod en fast bagvæg.
1003-modellen er til brusenicher hvor du har en fast sidevæg til højre og glasvæg eller åbent rum til venstre, samt placeret op mod en fast bagvæg.
1004-modellen anvendes hvor du ønsker at have åbent eller holde afstand til sidevægge i begge sider, således afløbet kun er placeret op mod en bagvæg.
3004-modellen er udelukkende til fritliggende systemer. På denne model placeres armaturet fritliggende i gulvet, ikke op mod hverken side- eller bagvæg.
Hvilke udseender kan man få?
Først og fremmest skal du tage stilling til, om du vil have ClassicLine eller HighLine.
ClassicLine tilbyder 5 forskellige designs på ristene - "Classic", "Column", "Inca", "Square" og "Stripe".
HighLine tilbyder ikke riste, men derimod 3 forskellige løsninger:
-
Panel - Et fladt panel i rustfrit stål som erstatter en klassisk rist, som du ville have ved at vælge ClassicLine.
-
Custom - Du får en plan base som du lægger en flise ovenpå. På den måde kan du have det samme udseende på dit afløb, som de fliser du har lagt på gulvet rundt om.
-
Cassette - Princippet er det samme som "Custom", man vælger sit eget fyld. Det kan være alt mellem småsten, beton og fliser - som Unidrain selv reklamerer med, er det kun fantasien, der sætter grænser.
Du får en kassette, hvor du kan lægge det fyld, du ønsker.
Fælles for alle HighLine-modeller er, at i modsætning til ClassicLine er der ingen huller i panelerne. HighLine fungerer på den måde, at der er en 6 mm spalte rundt om afløbet, som vandet forsvinder igennem.
Ved valg af HighLine er det også valgfrit om du vil have dit afløb med eller uden ramme. Der er ikke forskel i funktionaliteten, uanset som du vælger med eller uden ramme - forskellen er udelukkende udseendet af dit afløb.
Hvorfor vælge Unidrain?
Unidrain har et unikt vægflangesystem, som sikrer vandtæt montering mod vægge. Det er enkelt at montere og består af kun 4 dele.
Udover selve funktionaliteten har Unidrain stort fokus på design - de mange valgmuligheder giver dig stor frihed til at bestemme hvordan dit afløb skal se ud og lade din kreativitet udfolde sig, når du indretter dit badeværelse.
Hvad er forskellen på de forskellige riste?
I forhold til funktionalitet får du præcis det samme afløb, uanset hvilken rist du vælger. Spørgsmålet er; hvilket design kan du bedst lide?
Med de 5 forskellige designs af riste i ClassicLine-serien: "Classic", "Column", "Inca", "Square" og "Stripe" har du mulighed for at vælge et design, som passer til dit ønske.
Er du mere til minimalistisk udseende eller ønsker i højere grad mulighed for at kunne tilpasse udseendet til dit ønske, er HighLine-serien det oplagte valg.
Hvad bruger man en trævlesi til?
En trævlesi bruges til at opfange småting som falder igennem risten - det kunne f.eks. være hår.
Trævlesien sikrer et bedre "flow" gennem vandlåsen og resulterer i, at vandlåsen ikke skal renses så ofte.
Det skal dog siges, at trævlesien ikke er velegnet til installationer med stor belastning, f.eks. offentlige baderum, svømmehaller, osv. da det vil kræve rensning af trævlesien alt for ofte.
Se alle produkter i kategorien Brands - Unidrain