Det kan være en udfordring at spartle hvis man ikke helt er klar over hvordan man spartler eller hvad man skal bruge for at få et flot resultat. Vi har alle tænkelige spartler til dit projekt uanset hvad du skulle have brug for - alt fra en lille japanspartel til den store bredspartel. Se vores store udvalg af spartler her og læs også om hvilke spartler der anbefales til din opgave.
Det er bestemt ikke lige meget hvordan man griber en spartelopgave an. Det er nemlig super vigtigt at have de rette remedier og den relevante viden så man ved, at resultatet bliver tilfredsstillende når væggen er spartlet og klar til maling eller tapet. Herunder finder du en guide til hvilken spartel du skal bruge til hvilke opgaver.
Hvilken spartel skal jeg vælge til min spartelopgave?
Små huller og revner
Inden du skal i gang med den store spartel skal væggen gennemgås for huller, revner og eventuelle skruer der stikker ud. De små huller og revner klares nemmest med lidt filler - da denne tørrer hurtigt - og en lille fiks spartel. De fleste vil nok vælge at bruge en jern-, stål- eller japanspartel. Japanspartlen er billig og fås typisk i sæt med størrelser fra 3-12 cm og så er den let at komme omkring med.
Filt og glasvæv
Skal du sætte filt og glasvæv op vil det bedste være at bruge en gummispartel eller en plastspartel med afrundede hjørner. Med dem kan du nemlig trykke lufthuller ud, fordele limklatter og sørge for, at overfladen står helt skarpt uden folder og bobler.
Fuldspartling af mur eller gammel væg
For at fuldspartle en væg kræver det, at du har en temmelig bred spartel. Det kaldes en glittespartel og de fås i lidt forskellige størrelser. Store flader kræver en stor spartel. En glittespartel kan købes med en bredde på op til 1 meter.
Indfarvet spartelmasse - effektspartling
Bruger du vores specialspartelmasse til at få en helt unik væg, anbefaler vi at du bruger en dobbeltbladet spartel, som fås i to mindre størrelser. Du opnår på den måde helt unikke mønstre i din væg og optimal spartling med denne special-spartelmasse.
Bruger du vores specialspartelmasse til at få en helt unik væg anbefaler vi, at du bruger en dobbeltbladet spartel. Disse fås i to mindre størrelser og med dem opnår du helt optimal spartling og ganske unikke mønstre på din væg.
Se alle produkter i kategorien Håndværktøj - Malerværktøj